Verdensmål nummer to hedder ’Stop sult’, og det handler overordnet om at afskaffe alle former for sult og underernæring inden 2030. Det betyder blandt andet, at vi globalt skal sikre, at alle mennesker – især børn og de mest sårbare – har adgang til tilstrækkelige og nærende fødevarer hele året.
Verdensmålet rummer et opgør med fejlernæring, og vi ser eksempelvis en positiv fremgang ved, at andelen af mennesker, der lider af kronisk underernæring, er halveret i de seneste to årtier. Men der er fortsat cirka 800 millioner mennesker i verden, som går sultne i seng hver aften.
Fejlernæring kan omvendt også forårsage overvægt. Vi er vidner til en kraftig stigning i antallet af mennesker, der på grund manglende adgang til sund næring eller viden om ernæring vejer for meget. Konkret er det cirka hver fjerde verdensborger. Ifølge Verdens Sundhedsorganisation, WHO, lider lige så mange faktisk af svær overvægt som af kronisk underernæring. Det betyder også en stor stigning i livsstilssygdomme i lande, som ikke har et sundhedsvæsenet til at tackle dem.
Vi står derfor med et tosidet problem, som langt hen ad vejen har samme opskrift på at blive løst; nemlig god adgang til nærende mad.
Løsningen, på at vi globalt ændrer disse tilstande, indebærer, at vi inden 2030 skal sikre bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementere modstandsdygtige landbrugspraksisser. Dette øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer og styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer.
Derudover kan vi sikre fødevareproduktionen mod ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, ligesom vi kan fremskynde forbedringer af land- og jordkvalitet.
AppHarvest er en spændende virksomhed, der producerer frugt og grønt i store indendørs faciliteter i Appalacherne i USA. At dyrke fødevarer i et drivhus er naturligvis ikke nyt, men AppHarvest arbejder ud fra en mere bæredygtig tilgang sammenlignet med andre producenter. Produktionen sker i lukkede kredsløb med et skarpt fokus på at optimere selv det mindste, og virksomheden viser vejen, når det kommer til, hvor stort et udbytte, du kan hente på et lille areal. En vigtig detalje, hvis der skal være plads til naturen også.
Herudover har AppHarvest har opnået en B Corp-certificering. Det betyder, at de forpligter sig på at skabe impact – og dermed arbejde lige så meget med den sociale og miljømæssige bundlinje som med den økonomiske bundlinje (profit).
Impact er et begreb for det aftryk, virksomheden har på sin omverden. I AppHarvests tilfælde betyder det, at virksomheden benytter den nyeste teknologi for at øge mængden af afgrøder – samtidigt med, at virksomheden reducerer brugen af pesticider til et minimum.
De bruger også lidt ældre ”teknologier” eller metoder såsom insekter, der bekæmper parasitter, mider og svamp. Drivhusene benytter udelukkende regnvand, og der bruges i det hele taget 80 procent mindre vand i forhold til traditionelt udendørs landbrug, ligesom der ikke udledes spildevand i det lokale vandmiljø.
Der er stor sandsynlighed for, at AppHarvest eller lignende virksomheder kommer til at fylde en del i vores fødevareproduktion fremover. Effektiviteten og ikke mindst muligheden for at kompensere for vejrets større og større udsving bliver nok nødvendigheder i de kommende årtier.
Plantebaseret kost vinder frem i hele den vestlige verden, og der er ingen tvivl om, at markedet kun bliver større med tiden. En mere klimabevidst befolkning kommer til at sætte tænderne i markant mindre kød fremover, og det har potentiale til at rette op på nogle ernæringsmæssige uskikke, vi har tillagt os.
Nogle af de vegetariske produkter er sundere end deres animalske modstykker, mens andet slet og ret er plantebaseret junkfood. Mens sidstnævnte nok er bedre for klimaet, er det ikke sikkert, at det er meget bedre for vores sundhed. Det er heller ikke sikkert, at prispunktet på de plantebaserede produkter gør dem – ja – spiselige for den fattigere del af kloden.
Lige nu betyder den plantebaserede kosts hurtige indtog i mainstream-kulturen, at det – ligesom med elbiler – er svært at spå om markedets fremtid. Her er dog tre virksomheder, som repræsenterer hver sin tilgang, der er værd at nævne. Alle med fordele og ulemper – set med Verdensmål 2-briller.
Ingredion har i mere end 100 år raffineret produkter fra amerikansk landbrug. Virksomheden er ikke entydigt god, for den fremstiller blandt andet noget af den majssirup, som virkelig har pustet til fedmeepidemien i USA. Omvendt laver Ingredion essentielle ingredienser til veganske fødevarer – blandt andet de meget vigtige proteiner fra bælgfrugter, som er alfa og omega for at kunne levere en næringsrig plantekost.
Måske kender du amerikanske Beyond Meat, der var en pioner inden for plantebøffer lavet af eksempelvis ærter, bønner og ris. Beyond Meat vil sammen med andre lignende producenter profitere ud fra den tredobling i salget af plantebaseret ”kød”, som analyseinstituttet Research and Markets estimerer og forventer vil ske de næste fem år. Beyond Meat viser, at der findes populære alternativer til kød – som er sundere. Men Beyond Meat er i sig selv ikke synderligt sundt, for produkterne er ofte pakket med mættet fedt og salt.
Et tredje eksempel tættere på hjemlige himmelstrøg er svenske Oatly. Du har sikkert set deres plantebaserede mælkeprodukter af blandt andet nødder, korn og frø hos din købmand. Virksomheden er en stor, global spiller inden for blandt andet havremælk, som faktisk er et sundere alternativ til komælk. Her er til gengæld tale om et luksusprodukt, hvor prisen er i et leje, hvor ikke alle kan være med.
Der er ingen tvivl om, at de, der vil sejre på markedet for plantebaseret kost, kommer til at skulle levere bedre produkter til skarpere priser, end de gør i dag. Men de første spadestik er i den grad taget.
De ovennævnte virksomheder er ikke købsanbefalinger, og vigtigst af alt er de hos Greensavings en del af en stor og veldiversificeret portefølje bestående af ETF’er og investeringsforeninger afhængigt af dit ønske. Håbet er, at ovenstående eksempler tjener som inspiration til, hvordan du kan foretage en bæredygtig investering i Verdensmål 2: Stop sult.
© 2023 Pilea Finance & Business A/S, CVR: 41101849
Efter samarbejdet med Pilea Savings sparer Henrik årligt ca. 18.000 kr. på forvaltning af sine pensioner på i alt 2,8 mio. kr.
Det svarer pga. rentes-rente-effekten til ca. 250.000 kr. på 10 år, 700.000 på 20 år og 1.500.000 på 30 år – rigtig mange penge.
Vil du også vide, hvordan DU lige så nemt kan spare så mange penge?
